En diskusprolaps behandles på to måder træning eller operation

Det primære mål med behandling af patienten er, at hjælpe med at lindre smerter og andre symptomer som følge af skaden. For at opfylde dette mål, bør hver patients behandlingsplan individualiseres baseret på kilden til smerte, sværhedsgraden af ​​smerte og de specifikke symptomer, som patienten har.

Generelt rådes patienter normalt til, at starte med et behandlingsforløb af konservativ behandling (ikke-kirurgisk) før der overvejes rygkirurgi for en diskusprolaps. Dette er det mest almindelige, men for nogle patienter er et tidligt kirurgisk indgreb sølvfølgelig gavnligt og så er det den primære behandlingsmetode. For eksempel, når en patient har progressiv væsentlig svaghed i arme eller ben på grund af en nerve rod sidder i klemme, kan kirurgi hurtigere stoppe en neurologisk progression og skabe et optimalt helbredende miljø og efterfølgende, at komme sig.
I sådanne tilfælde, vil patienten uden kirurgisk indgreb, kunne opleve et nerve tab, og skaden kan være permanent.

Der er også et par relativt sjældne tilstande, der kræver øjeblikkelig kirurgisk indgreb. For eksempel, cauda equina syndrom, som normalt er præget af progressiv svaghed i benene og / eller pludselige tarm eller blære dysfunktion, disse typer kræver øjeblikkelig lægehjælp og kirurgi.

For en lumbal og cervikal diskusprolaps, kan konservative (ikke-kirurgiske) behandlinger normalt forsøges i omkring fire til seks uger, for at hjælpe med at reducere smerter og ubehag. Der er ofte brug for en behandling, hvor man arbejder ud fra en strategi, hvor processen foregår ved at man gør nogle tiltag og vurderer på effekten, for at finde den rette kombination af behandling. Patienter kan prøve en behandling ad gangen eller kan finde det nyttigt at bruge en kombination af behandlingsmuligheder på én gang. For eksempel kan behandlinger med fokus på smertelindring (såsom medicin) hjælpe til at patienterne bedre tåle andre behandlinger (såsom manipulation eller fysisk træning). Ud over at hjælpe med genopretning, er fysioterapi også med til at lære patienter, hvad er god krop mekanik (såsom korrekt løfteteknik), som bidrager til at forhindre overdreven slitage på skiverne. Og formindske risikoen for at en ny skade opstår.

Hvis konservative behandlinger er en succes og reducere smerter og ubehag, kan patienten vælge at fortsætte med den. For de patienter, som oplever alvorlige smerter og en hø grad af tab af funktion og ikke kan finde lindring fra konservative behandlinger, kan kirurgi overvejes som en mulighed.

De forskellige konservative og kirurgiske behandlingsmuligheder for en lumbal diskusprolaps og en cervikal diskusprolaps er prøvet beskrevet nedenfor.

Behandlinger mod en lumbal prolaps er, som udgangspunkt med overvægt på den konservative behandlingsform.
Man kan ved hjælp af fysioterapi, motion og mild udstrækning hjælpe med at lindre presset på nerveroden. Man kan også anvende is og varme terapi, som virker som smertelindring.
Man kan også gå et skridt videre og prøve manipulation, hvilket er kiropraktisk behandling. Samt ikke mindst tage smertelindrende piller, som for eksempel ibuprofen eller andre lignende mærker: De skal naturligvis tages i samråd med lægen.

Behandlinger mod en cervikal prolaps er ofte i første omgang den samme, som ved en lumbal prolaps – altså konservativ behandling.
Virker dette ikke efter fire til seks uger, kan der blive tale om kirurgi i stedet. Ofte vælges der en microdecompression - en type lumbal dekompression kirurgi – som anvendes til behandling af nerve kompression fra en diskusprolaps.