En hjemmeside skal opfylde bestemte krav for en god placering

Der er rigtig mange der starter deres egen webshop eller website op. Og mange tror at det eneste kræver er at købe et domæne og få lavet et design og så er man kørende og ryger på side et på google fra dag et. Men sådan fungere det ikke i praksis. Der er mange faktorer man skal tænke ind, når man starter en hjemmeside op. Først og fremmest skal man sørge for at siden er kundevenlig og indbydende hvis ikke kunderne gider opholde sig på sitet, så vil det blive opfattet af google som et useriøst site og vil blive nedprioriteret og derfor opnå en dårlig placering på google. Men hvordan får man i første omgang lokket kunderne ind på ens site eller shop? Det kan man for eksempel gøre ved at lave et lækker og lokkende title tag, som kort og præcist fortæller hvad man kan finde på hjemmesiden. Derudover kan man lave en god metabeskrivelse, som uddyber sidens indhold, med en kort beskrivelse. Hvis man laver gode appetitvækkere, kan man snuppe kunden for næsen af konkurrenterne.
Disse elementer er en lille del af det populære begreb SEO, Search Engine Optimization
eller på dansk søgemaskine optimering, som alle taler om i dag. Det er et begreb man ikke kan komme uden om, hvis man gerne vil ligger over konkurrenterne på google. Man er simpelthen nødt til at være, et skridt foran hele tiden.
Det er også vigtigt at ens hjemmeside er mobil venlig, det vil sige at den tilpasser sig, så den nemt kan vises på alle mobile enheder. Der er undersøgelser der viser, at der er en konstant stigning i antallet af søgninger fra ipad og smartphone, så derfor er det vigtigt siden er mobil venlig. Det er sådan at hvis en side ikke er mobil venlig, vil google med stor sandsynlighed vælge det site fra og derimod vise andre sites, som er for google vil gerne finde det bedste søgeresultat til brugeren. Og det må i dette tilfælde jo være en hjemmeside, som kan vises ordentligt på den mobile enhed der søges fra.
Dette var ting man skulle være opmærksom på, sådan uden for sitet, men der er også nogle onsite optimerings faktorer der spiller ind på ens placering på google. Nogle af de vigtigste faktorer er ud over title tagget, headings. Det bliver også i daglig tale kaldet for H1, H2 og så videre og det betyder i sin enkelthed overskrifter. Man skal kun have en H1 på en side og det er den der fortæller google at siden omhandler det som står i title tagget og det man gerne vil findes på. Hvis der er flere H1 med forskellige ord kan det godt forvirre google. Derimod må man gerne have flere H2´ere, men i en af dem skal man nævne det man gerne vil findes på og i de andre kan man skrive relaterede sætninger eller bruge det som underoverskrifter, for at dele teksten op så den bliver nemmere at overskue.
En meget vigtigt faktor er at alt tekst på en hjemmeside skal være unikt, det gælder lige fra title tag, til H1 og H2 og til den kategori eller produkt tekst der er på siden. Der må ikke være to tekster på siden der er enslydende. Man må heller ikke ”låne” teksten fra en konkurrent eller leverandørs side, for så opstår der dobbelt content og det er noget google slår ned på.
Så inden du begiver dig i gang med at lave din egen hjemmeside, så gør dig selv den tjeneste at sætte dig grundigt ind i, hvilke kriterier google belønner og hvilke der straffes, så du får en god start. Det er langt nemmere at lave det rigtigt fra starten, i stedet for at skulle til at rette det senere, når man har fået en dårlig placering på google.
Men også for at kunne stille de rigtige spørgsmål til den sælger eller webdesigner, som du ønsker at samarbejde med omkring din nye hjemmeside.