Vippedyr på legepladsen er godt for stimulering af balancen

Sammen med rutschebaner, gynger og snurretoppe, har vippen vundet en eftertragtet plads på legepladserne rundt omkring i verden. Men ud over at være et legetøj til børn, er vippen faktisk en fascinerende enhed, der bruger de samme principper for fysik, som på en kran, hydrauliske elevatorer, oplukkere og neglesakse.
I sin enkleste form, er en vippe en løftestang - altså et langt, stift bræt, der afhængig af dets drejepunkt vipper ved dets omdrejningspunkt. Strengt taget er en løftestang faktisk en maskine eller en enhed, der overfører energi for at gøre arbejdet og her mene den handling det kræver, at udøve en kraft på et objekt over en afstand.
Det er i bund og grund de samme principper fremstår, når vi taler om de populære vippedyr der også har fundet deres vej ind på legepladserne. Der er det bare en fjeder, der er årsagen bevægelsen og derved kan den ikke løfte den samme vægt, men barnet vipper frem og tilbage ved hjælp af barnets vægt og bevægelser.

Når børn vipper enten på en vippe to og to, selv på et vippedyr eller et hvor der kan sidde flere børn på, får de et indblik i moment rent instinktivt. Hvis to børn er nogenlunde den samme vægt, og de sidder på hver sin ende af vippen med lige stor afstand fra centrum, vil det hele være afbalanceret, fordi de udligner hinanden optimalt. Men hvis et barn er betydeligt tungere end den anden, vil den tungeste, blive nødt til at flytte tættere på centrum for at opnå denne ligevægt der gør at de kan vippe sammen.

Udover at barnet ubevidst lærer noget om verdenens fysiske love ved at vippe, er der også andre gode egenskaber der bliver stimuleret ved brug af vipperedskaber. Inde i øret sidder den vestibulære sans også kendt som balancesansen. Det er den vi stimulerer når vi vipper, gynger, triller, hopper m.m. Alle de bevægelser hvor vi ændrer på hovedets stilling i forhold til kroppen og op og ned. Hvis vi ikke får stimuleret denne sans, ved hjælp af vippedyr, gynger m.m., så påvirker det vores balanceevne og gør at vi føler os svimmel når vi snurrer rundt, gynger m.m.
Det er blandt andet derfor der er så vigtigt, at små børn bliver tumlet i små mængder, så de allerede fra starten bliver vandt til følelsen. Det er dog ikke alle børn der bryder sig om det, men de kan vænnes til det over tid.
Men det er også ofte her forklaringen ligger gemt, når vi som voksne ikke bryder os om at gynge, fordi vi holder os alt for passive. Hvor tit har du selv hovedet ned af, slår du en kolbøtte eller tager en tur på gyngen sammen med ungerne?
Så næste gang i er på legepladsen, så tag lige en tur på gyngerne og vippedyrene og stimuler din egen vestibulære sans sammen med dit barn.