Køb børneseng med omtanke, så den kan holde længere

De fleste spædbørn starter med at sove i en vugge ved siden af mor og fars seng og efterhånden flytter barnet så ud på sit eget værelse at sove. Når barnet ikke længere kan være i vuggen, skifter mange vuggen ud med en tremmeseng. Det er en god ide for så kan barnet ikke falde ud af sengen og man kan sænke bunden når barnet begynder at sætte sig op. Men når barnet når børnehave alderen, altså de tre år, så er det ved at være tid til at skifte til en ny børneseng og her er der flere forskellige muligheder. Nogle vælger at købe en junior seng, som er en almindelig seng bare i en mindre udgave. Og det kan for mange børn være en fordel, for skiftet til en stor seng kan være for overvældende og barnet begynder måske at ville sove i Jeres seng eller måske skal i til at putte ved barnet til det sover. Og det skyldes at den store seng gør, at barnet ikke føler sig tryg i dets nye seng. Men nogle vælger også at købe en halv høj eller en hel høj seng til barnet i denne alder og det kan også for nogle være det helt rigtige, men nogle børn er utrygge ved at sove i højden i den alder. Hvor andre børn bare ligger for uroligt endnu til at kunne ligge i en høj seng, for hvis nu de falder ud, så er der bare langt ned.
Men der kan man med fordel få en børneseng, hvor man kan montere ekstra bed på den lave seng, så den bliver til en halvhøj seng på et senere tidspunkt. Så hvis man vil have at barnet på sigt skal have en høj seng, kan man spare mange penge ved at købe en model der er fleksibel, så man slipper for at skulle købe en ny seng efter 1 år eller 2.
Når barnet bliver lidt ældre, hen omkring slut børnehavetid, vil de ofte gerne selv være med til at bestemme hvilken børneseng de vil have. Og det er også ved den tid hvor de så småt begynder at sove sammen og der synes en del børn at det er sjovt at de også kan sove i samme seng. Har man ikke en seng hvor der er mulighed for det, så bruger mange at have en luftmadras de kan slå op. Men man kan faktisk få mange smarte modeller, hvor der er miulighed for at slå sengen ud til en ekstra seng. Så i hverdagen er der ikke noget der skal opbevares andre steder og når de så skal sove sammen, slår de bare sengen ud.
Det kan også sagtens bruges en almindelig dag, hvor flere leger sammen og de for eksempel gerne vil sidde i sengen alle sammen mens de ser en film.
Denne type seng er også en mere langsigtet løsning end hvis man vælger en høj børneseng, for den vil barnet kunne beholde langt op i teenage årene, hvor det ikke længere er sjovt at sove i en høj seng. Og har man købt en høj børneseng til sit barn, er det igen en fordel hvis man her har valgt at købe en model, hvor benene er justerbare, for så kan sengen igen komme ned til jorden og fungere både som seng og sofa op teenager værelset.