Madrasser skal afprøves med hele kroppen – så ned og lig

Mange taler om at en god nattesøvn hænger sammen med et godt helbred. Og at det er rigtig vigtigt at man sover godt om natten. Det siges at hvis du sover dårligt om natten, så har det en betydning for resten af din dag. Og mon ikke der er noget om snakken – hvem har ikke prøvet at, børnene har været syge og man har været oppe hele natten endda måske flere nætter i streg.
Derfor er det også vigtigt, at de madrasser man har i sengen er af en ordentlig kvalitet og at de passer til den person der skal sove på den.
Der er flere forskellige hårdheder at vælge imellem, den hårde, den bløde og den midt imellem. Og hvordan vælger man så hvilken type man skal have. Først og fremmest er det vigtigt at når du ligger op madrassen at du kan slappe og føler at der er en god støtte til hele kroppen, både når du ligger på ryggen og på siden. Og kan man afgøre det efter 5 minutter – nej ikke nødvendigvis. Men her er det vigtigt at man handler et sted hvor man kan blive ordentligt vejledt af sælgeren og en del steder kan man få den på prøve, så man kan prøve at sove en helt nat på den. Og vigtigst af alt er at mærke efter og lade kroppen afgøre om det er den rigtige hårdhedsgrad.
Mange tror at det er dårligt at have en blød madras, men der er forskel på hvordan madrasser er bløde. Det kan beskrives som hængekøje blød og sky blød. Den dårlige blød er der hvor man føler at man nærmest ligger i en hængekøje, omfavnet og fastlåst i madrassen uden mulighed for at røre på sig og derved ikke kan slappe ordentligt af. Den gode bløde madras er som at ligge på en sky, ikke at det er noget nogen har prøvet, men den forestilling man har om at ligge perfekt på en sky.
Så når du skal ud og købe madrasser er der ingen vej uden om end at ligge dig ned og prøve at vende og dreje dig, for at få en ide om hvordan det føles. Det kan ikke mærkes ved at trykke på den med hånden eller sidder på kanten – nej helt ned og lig og lad hele kroppen mærke efter.